Rudolf Steiner lukker
Dårlig økonomi og for få studerende
11. jun 2012, kl. 08:21
Mere end 30 dage gammel
Rudolf Steiner pædagogseminariet i Skanderborg drejer nøglen om, når de sidste elever er færdiguddannede om et år.
Seminariets daglige leder, Thyge Madsen, tilkendegiver over for P4 Østjylland, at der simpelthen er for få nye ansøgere. Derudover er økomonien så begrænset, at der ikke er mulighed for at markedsføre seminariet og dermed tiltrække nye studerende.
Seminariet har eksisteret i næsten 20 år, og hvor der for få år tilbage var flere end 70 studerende, er der i øjeblikket kun 12.