Royalt besøg på Mols
Prinsesse Benedikte besøger Ebeltoft
Syddjurs Kommune får 31. maj royalt besøg, når prinsesse Benedikte blandt andet besøger Nationalpark Mols Bjerge og tekstilvirksomheden Kvadrat i Ebeltoft.
Besøget er kommet i stand efter prinsesse Benedikte og borgmester Kirstine Bille traf hinanden i forbindelse med fejringen af H.M. Dronningens fødselsdag i 2010.
- Vi sad ved bord sammen og da prinsesse Benedikte ikke kendte vores område så godt, var det oplagt at invitere hende på besøg.
Prinsessen sagde heldigvis ja tak, og byrådet og jeg glæder os meget til besøget, siger Kirstine Bille i en pressemedellelse.
Der bliver også lejlighed til at besøge flere af kommunens institutioner såsom en naturbørnehave og en handicapinstitution, ligesom hospice også får besøg.