Røveri var fup og fidus
Kriminalpolitiet i Århus har afsløret, at et røveri mod en spilleklub var fup og fidus.
Kriminalpolitiet i Århus har anholdt tre personer for et røveri, der var fingeret.
En 18-årig ansat i spilleklubben Fun City i Århus anmeldte ellers, hvordan hun sent lørdag aften var blevet bagbundet af to røvere, der stak af med 70.000 kroner. Men hele 'røveriet' var et aftalt skuespil.
- Den ansatte ringede efter politiet, og under den efterfølgende afhøring tilstod hun sig skyldig i meddelagtighed i tyveri og falsk anmeldelse, oplyser fungerende kriminalinspektør Viggo Knudsen.
De to medgerningsmænd på 20 og 21 år blev i aftes anholdt og sigtet for tyveri og falsk anmeldelse. De bliver begge fremstillet i grundlovsforhør, men det var mandag formiddag usikkert, om kvinden også kræves fængslet i sagen.