Røveri: Par lukker deres butik i Randers
Efter røveri lukker guldsmed-par deres ene forretning for at være sammen i hverdagen
Ali Kürkçü har sammen med sin kone Charlotte Kürkçü bestemt sig for at lukke deres forretning, Clausen Buch Guld og Sølv, i Randers, efter Charlotte Kürkcü lørdag formiddag var udsat for et voldsomt røveri i parrets forretning i Silkeborg.
- Det er sådan en oplevelse, der giver os et stort traume, for nu bliver vores hverdag anderledes. Mens jeg er på arbejde i Randers, kan jeg ikke lade være med at tænke: Sker det mon igen, siger Ali Kürkçü i et interview med TV 2 | ØSTJYLLAND
Røveri mod guldsmed: Da jeg så pistolen, begyndte jeg at skrige
Charlotte Kürkçü var alene i forretningen, Turquoise Guld og Sølv, i Silkeborg sammen med parrets datter, da røveriet fandt sted. Ali Kürkçü vil sikre, at det ikke sker igen ved at være sammen med sin familie i løbet af dagen. Men det betyder, at de må lukke deres forretning i Randers, hvor Ali Kürkçü indtil nu har stået for den daglige drift.
- Jeg bliver nødt til nu at komme af med vores forretning i Randers. Det har vi faktisk allerede besluttet, at vi skal ikke længere have den forretning, siger Ali Kürkçü.
Voldsomt røveri mod guldsmed: Politiet jagter bevæbnede røvere
- Jeg vil gerne være sammen med min kone og min datter her i Silkeborg, for hvis det sker igen, så skal jeg være her, fortsætter han.
Om butikken skal sælges til en anden guldsmed, eller om den lukker helt, har parret endnu ikke bestemt.
Se interviewet med Ali Kürkçü i videoen øverst på siden.