Røveri på parkeringsplads
En 34-årig mand blev truet til at udlevere 10.000 kroner, da han steg ud af sin bil.
23. feb 2006, kl. 11:49
Mere end 30 dage gammel
En 34-årig mand blev onsdag aften udsat for et røveri, da han steg ud af sin bil på en parkeringsplads ved Næringen i det nordlige Århus.
To mænd stak ifølge politiet noget hårdt ind i ryggen på ham og truede ham til at aflevere en kuvert med 10.000 kroner.
Offeret fik besked på ikke at vende sig om, og han så derfor ikke, hvordan røverne så ud.