Røveri mod SuperBrugsen

Maskeret røver truede sig til kontanter kort før lukketid

Det lykkedes tirsdag aften for en maskeret røver at stikke af med en del af dagens omsætning fra SuperBrugsen på Kridthøjvej i Højbjerg.

Røveriet fandt sted et kvarter før, butikken lukkede kl. 20.

- Gerningsmanden truede med en pistollignende genstand. Derefter forsvandt han fra stedet til fods, fortæller vagtchefen ved Østjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Røveren er sandsynligvis mellem 20 og 25 år gammel. Han er cirka 185 centimeter høj og kraftig bygning. Hans hud er formentlig lys.

Under røveriet var han iført mørke cowboybukser og hættetrøje. Hans ansigt var maskeret.

Røveriet fandt sted på Kridthøjvej i Højbjerg:

Vis stort kort