Røveri mod Q8 i Tirstrup
31-årig blev i dag fremstillet i grundlovsforhør
11. jan 2004, kl. 13:49
Mere end 30 dage gammel
Dne 31-årige kom i aftes maskeret ind på Q8 tanken. han var bevæbnet med køkkenkniv og sagde flere gange: Hit med pengene. Det er et røveri!
Den unge ekspeditrice gav ham et par tusinde kroner, hvorefter han gik uden for. To unge mænd, der overværede røveriet overtalte bagefter manden til at aflevere pengene, hvorefter han forsvandt. Men politiet fandt ham senere i Tirstrup og kunne anholde ham.
Da manden, der var fra lokalområdet, i dag blev fremstillet i grundlovsforhør, blev han fængslet i foreløbig 4 uger.