Røveri mod kiosk i Hasle

To maskerede mænd truede kioskekspedient med pistol under et røveri i Århus-forstaden Hasle.

En 34-årig mand blev lørdag aften udsat for røveri i sin kiosk på Haslegårdsvej i Århus-forstaden Hasle.

To maskerede mænd kom ind i kiosken og truede med en pistol den 34-årige til at aflevere kassebeholdningen. Under røveriet skød den ene røver med pistolen. Der er sandsynligvis tale om en gas- eller signalpistol. Ekspedienten kom ikke til skade.

Røverne slap af sted med et mindre beløb i kontanter, oplyser Århus Politi.