Røvere slog til mod Lidl

Truede sig til kontanter med en kniv

Kort før kl. 18 i aften blev Lidl på Østerbrogade i Grenaa udsat for et røveri.

En ukendt gerningsmand kom ind i butikken via baglokalet, hvor han truede en ansat med en kniv, og den ansatte fik sprøjtet peberspray i øjnene. Røveren fik udleveret et endnu ukendt kontantbeløb i en hvid plastikpose, oplyser vagtchefen hos Østjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Røveren forsvandt herefter fra butikken i ukendt retning. Politiet er lige nu ved at sikre tekniske beviser og videoovervågning på stedet.

Et foreløbigt signalement af manden lyder:

- 25-30 år

- Taler dansk med udenlandsk accent

- Almindelig af bygning

Østjyllands Politi modtog anmeldelsen tirsdag kl. 18.02.

Har du oplysninger, kan politiet kontaktes på telefon 114.