Røver tog kasseapparatet
Normalt er det kiosker, der bliver udsat for røveri, men i aftes gik det ud over en grillbar.
9. dec 2003, kl. 08:15
Mere end 30 dage gammel
En grillbar i Silkeborg var udsat for et usædvanligt røveri i aftes. Kort før klokken 19 kom en maskeret mand ind i grillbaren på Skærbækvej og truede med en pistollignende genstand.
Derefter tog han resolut kasseapparatet under armen og forsvandt. Ifølge Silkeborg Politi var der kun få penge i kassen.