Røver stak af uden penge
En maskeret mand måtte opgive sit forehavende, da han forsøgte at begå røveri mod et supermarked i Silkeborg.
27. jan 2006, kl. 08:28
Mere end 30 dage gammel
En maskeret mand gik kort før lukketid ind i et Fakta-supermarked i Silkeborg og truede kassedamen med en pistol-lignende genstand.
Men fordi flere kunder nærmede sig kassen, blev røveren bange og stak tomhændet af.
Silkeborg Politi vil gerne i kontakt med eventuelle vidner til røveriforsøget.