Røver med dødningehoved
En 56-årig kvinde var søndag eftermiddag udsat for røveri i Hasle. En af gerningsmændende var iført en maske med dødningehoved.
18. okt 2010, kl. 10:04
Mere end 30 dage gammel
Omkring klokken 16 søndag eftermiddag kom den 56-årige kvinde cyklende på Ryhavevej i Hasle, da en mand iført en maske med dødninghoved-motiv sprang ud foran hende.
Da kvinden sagtnede farten, kom en anden mand løbende og væltede hende af cyklen.
De to gerningsmænd stjal derefter kvindens håndtaske med blandt andet pung og nøgler, inden de stak af.
Kvinden kom ikke til skade ved røveriet, men har kun kunnet give et sparsomt signalement af den ene gerningsmand. Han var omkring 15 år og af anden etnisk herkomst end dansk.