Røvede kiosk med køkkenkniv

Politiet leder efter to mænd, der mandag aften begik røveri i Nærkiosken i Hornslet. Flugtbilen er fundet udbrændt.

To mænd, der af vidner beskrives som danskere, indfandt sig mandag klokken 18.20 i Nærkiosken på Tingvej i Hornslet.

Den ene var bevæbnet med en køkkenkniv, og sammen begik de to mænd røveri.

De fik et par tusinde kroner i udbytte og stak derefter af i en sort Audi A3.

Bilen viste sig at være stjålet den 7. maj, og politiet fandt den på en adresse på Sletten i Hornslet klokken 01.29. Bilen var udbrændt.

Østjyllands Politi hører meget gerne fra folk, der har oplysninger om røveriet og de to gerningsmænd.

Østjyllands Politi: 87 31 14 48