Rottweiler brugt i hundekamp
Retten i Århus afgør i dag, om politiet kan beholde en rottweiler, som er beslaglagt efter en hundekamp i Gellerup.
Byretten i Århus skal i dag tage stilling til, hvorvidt en 10 måneder gammel rottweilerhvalp fortsat skal være i politiets varetægt.
Politiet mener, at den store hvalp har deltaget i et arrangeret hundeslagsmål på en parkeringsplads i Gellerupparken. Hundekampen skulle have fundet sted en aften i slutningen af september, men da betjentene ankom, forsvandt tilskuerne og tilbage stod kun en spand med råt kød.
Kødet skulle formentlig bruges til at opildne de to hunde, inden de skulle i kamp.
Efter flere ugers efterforskning i et meget lukket indvandrermiljø er det imidlertid lykkedes politiet at finde frem til den ene af de to hunde, der angiveligt har været involveret i slagsmålet.
Hunden er i øjeblikket i politiets vare- tægt, men da ejeren nægter at have brugt den til kamp, skal byretten tage stilling til, hvilken af de to parter, der kan beholde
den.
TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om sagen
i dagens udsendelser.