Rottweiler bed hund ihjel i Randers
En lille hund blev i går bidt ihjel af en Rottweiler i Randers. Ejeren har bedt en dyrelæge om at aflive hunden.
Den lille hund blev angrebet af rottweileren på Infanterivej i Randers. Den kvindelige ejer af rottweileren, var sammen med sine to børn ude for at lufte begge sine rottweilere.
Da kvinden skulle have handsker på, bad hun et af sine børn om at holde den ene hund. I samme øjeblik rev rottweileren sig løs, og løb over på det modsatte fortov, hvor en mand luftede sin lille hund. Den blev angrebet af rottweileren og døde kvæstelserne.
Efterfølgende forlod kvinden stedet, men blev senere fundet af politiet. Kvinden erkendte forholdet og havde allerede ringet til en dyrelæge for at få hunden aflivet.
Sagen bliver dog ikke afsluttet af den grund, da episoden er en overtrædelse af hundeloven.