Rønnow tilbage i Horsens
Skal igen vogte målet på Casa Arena
Han bliver beskrevet som et af de helt store målmandstalenter i Danmark. Den bare 21-årige Frederik Rønnow er nu klar til at vise, hvad han kan.
Denne gang tilbage i AC Horsens, som han har skrevet kontrakt med frem til sommeren 2017.
Det skriver Horsens Folkeblad.
Frederik Rønnow har i denne sæson været udlejet til Superliga-klubben Esbjerg fB, efter at den vestjyske klub måtte give afkald på deres målmand, Lukas Hradecky, som skiftede til Brøndby.
Tilbage i Horsens satser Frederik Rønnow nu på at undgå skader. Målmanden døjer med et springerknæ, og det har fået ham til at skrue ned for drømmene om fremtiden og forventningerne til den kommende sæson. En sæson, som formentlig kommer til at foregå i 1. division.
AC Horsens ligger lige nu på en samlet femteplads i NordicBet Ligaen og har otte point op til andenpladsen, som sikrer oprykning til Superligaen.