Ronni fra Viby skal til de Paralympiske Lege

Danmark har fået en ekstra plads til de Paralympiske Lege, og den er gået til en østjyde

00:39

Diskoskaster Ronni Jensen fra Viby skal til de Paralympiske Lege i Rio de Janeiro.

- Det er jo fuldstændig fantastisk. Det er det, man går og træner efter hver eneste dag, og har trænet efter de seneste fire år, siger Ronni Jensen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Den Internationale Paralympiske Komité har nemlig givet Danmark en ekstra kvoteplads i atletik, og den har Ronni Jensen fået.

Ronni Jensen vandt i juni sølv ved EM i para-atletik i diskoskast.

- Målsætningen ved OL hedder top otte, og drømmen er vel at gå ned og blande mig i medaljestriden. Det er derfor, man træner, og det er der, det er sjovt at være med, siger Ronni Jensen. 

De Paralympiske Lege afholdes i Rio de Janiero fra den 7. til den 18. september.