Røgbombe i opgang
Røg væltede ind gennem brevsprækken
Tirsdag aften studsede en beboer i Brabrand over en røglugt i sin lejlighed, og pludselig væltede røgen ind gennem brevsprækken.
Først troede han, at noget var brændt sammen i opgangen, men det viste sig at være en røgbombe, som spredte en kemisk lugt. Røgen nærmest krøb hen ad loftet.
- Det var fuldstændig vildt. Det var lige så, jeg rystede.
Det er utroligt at folk kan finde på det. Det er jo farligt, hvis nogen pludselig løb ud på opgangen og blev fanget i røgen, siger Allan Fisker, der bor på femte sal i opgangen på Gudrunsvej 74 i Brabrand.
Hos Østjyllands Politi har man ingen spor at gå efter:
- Det kan være alt fra hærværk til drengestreger, vi har ingen spor at gå efter, oplyser vagtchefen til TV 2 | ØSTJYLLAND.