Røgalarmer i alle hjem
To folketingsmedlemmer fra Randers vil have røgalarmer gjort lovpligtige. Hør interview med socialdemokraten Torben Hansen
Alle hjem skal have en røgalarm. Det mener to folketingsmedlemmer fra Randers, Socialdemokraten Torben Hansen og Venstres Michael Aastrup Jensen, som vil arbejde for at røgalarmer bliver lovpligtige.
- Vi ved nemlig, at røgalarmerne redder liv, og det handler ikke bare om den lejlighed, hvor branden bryder ud, men også om nabolejlighederne, siger Torben Hansen
Også Venstres folketingsmedlem Micahel Aastrup Jensen, siger til Randers Amtsavis, at han vil have røgalarmer gjort lovpligtige - i hvert fald i private udlejningsejendomme og i almene boliger. I dag er der kun lovkrav om røgalarmer i boliger, som er bygget efter 1. december 2004.
Næstformanden for de midtjyske beredskabschefer, Anders Enggaard fra Skanderborg støtter forslaget om, at der også skal være røgalarmer i ældre boliger:
- det er godt, hvis man får gjort noget ved det problem, at ikke alle har røgalarmer. Desværre omkommer omkring 75 mennesker hvert år i forbindels43 med brand, siger han.
De to østjyske folketingsmedlemmer vil nu tage forslaget om lovpligtige røgalarmer op på Christiansborg.