Røde kasser skal hjælpe flere af med det miljøfarlige affald

I Horsens Kommune slipper husejerne nu for en tur på genbrugsstationen, når det miljøfarlige affald skal afleveres.

01:47

VIDEO: Her kan du se mere om de røde kasser, og hvordan de hjælpe til en bedre affaldssortering i Horsens Kommune.

25.000 røde kasser er i disse dage ved at blive omdelt til husejere i Horsens Kommune. For jo mere vi selv gør for at sortere affaldet, desto bedre er det for miljøet, mener Horsens Kommune.

De mange røde såkaldte miljøkasser er sidste etape af en stor affaldssorteringsplan, som byrådspolitikerne satte gang i tilbage i 2013.

Læs også Par smed affald i naturen og blev efterlyst - nu er der nyt i sagen

Kommer ud og tømmer kassen

De mange røde kasser skal bruges til miljøfarligt affald, og i stedet for at borgerne skal en tur på genbrugsstationen, kommer genbrugsstationen så at sige hjem til dem.

Sådan ser miljøkassen ud, som altså lige nu er ved at blive husomdelt i Horsens Kommune.

- Indtil nu har man jo kunne tage ned til genbrugsstationen og aflevere sit kemikalieaffald, rengøringsmidler, batterier og så videre. Det kan man fortsat, men som en ekstra service har kommunen valgt også at dele de her miljøkasser rundt, så det bliver husstandsindsamlet i stedet for, at folk skal køre ned med det, siger Boris Refsgaard, der er specialarbejder i Horsens Kommune og sammen med kollegaerne står for udleveringen af de røde miljøkasser.

Hidtil har husejere i Horsens Kommune sorteret affald i fire kategorier, men nu har de så også fået en femte til miljøfarligt affald. 

Marie Lindberg Tefre, affaldschef i Horsens Kommune glæder sig over, at man i kommunen på få er gået fra at genanvende 18 procent af husholdningsaffaldet til 50 procent.

Én af dem, der nu skal putte batterier og kemikalieaffald i en rød kasse, er Christian Clausen.

- Generelt er jeg jo for affaldssortering i forhold til miljøet. Vi er lige flyttet hertil fra Aarhus, og der sorterede vi ikke lige så meget, som man gør her i Horsens, så jeg synes, at det er positivt, siger han.

02:52

VIDEO: Bjarne Munk Jensen, affaldvarmechef i Aarhus Kommune, glæder sig over, at flere og flere virksomheder også er begyndt at tænke mere i genanvendelse. Det kan du høre mere om her.

Luk video

Mere husholdningsaffald genanvendes

De røde kasser er et foreløbigt højdepunkt for affaldssorteringen i Horsens og den plan, som byrådet vedtog tilbage i 2013 om, at mere affald skal genanvendes.

- I løbet af relativt få år er vi faktisk gået fra at genanvende 18 procent af vores husholdningsaffald til 50 procent, så det er rigtig, rigtig flot. Så man kan sige, at ordningen med miljøkasserne er ved at være kulminationen på gennemførelsen af den plan, politikerne vedtog, siger Marie Lindberg Tefre, afdelingsleder i Affald og Genbrug i Horsens Kommune.

Læs også Nye skralde-regler på vej - lige nu er forvirringen total

06:56

VIDEO: Kingo fjerner alt det du ikke tror er farligt. Se video om nedbrydningsfirmaet Kingo i Silkeborg her.

Luk video