Røde Kors fik to millioner kroner
Østjyderne gav mindre end sidste år, da Dansk Røde Kors i går samlede ind til Den tredje Verden.
6. okt 2003, kl. 09:07
Mere end 30 dage gammel
Østjyderne puttede godt to millioner kroner i raslebøsserne, da Dansk Røde Kors i går samlede ind til blandt andre børn og HIV-ramte i Den tredje Verden. De cirka 2000 indsamlere fik helt præcis 2.058.082 kroner ud af anstrengelserne, og det resultat er en hel del lavere end sidste år, hvor der blev samlet 2,8 millioner kroner ind.
TV 2 / ØSTJYLLAND fortalte i går, at Røde Kors fik små 600.000 i de østjyske raslebøsser, men det rigtige resultat er altså væsentlig højere.
Du kan se resultaterne fra de enkelte kommuner ved at klikke dig ind på hjemmesiden ">http://www.indsamler.dk">www.indsamler.dk