Rockere må strække våben
Den såkaldte "Al Capone"-strategi tvinger rockerne til at holde lav profil, mener politiet.
De er ikke så synlige, som de var engang.
Rockerne er blevet presset af politi, sociale myndigheder og skattevæsnet, og det bærer nu frugt.
- Vi har fået dem presset væk fra gaden og de fører sig heller ikke frem på samme måde som tidligere, så borgerne føler ikke det samme pres fra dem, fortæller vicepolitikommisær i Randers, Hans Kortbek til DR P4 Østjylland.
Politiet kører den såkaldte "Al Capone"-strategi, som er en nul-tolerancepolitik, hvor man slår ned på den mindste uregelmæssige detalje hos rockerne og i samarbejde med skattevæsenet og de sociale myndigheder efterforsker socialt bedrageri, moms- og skattesvindel.
På den måde har myndighederne gennem de seneste år inddraget millioner af kroner i skat og moms hos østjyske rockere.