Rocker må ikke se sin datter
Landsretten sagde nej. Nu skal Højesteret afgøre, om HA'er fængslet i Randers må få besøg af to-årig datter.
30. jul 2004, kl. 14:18
Mere end 30 dage gammel
Højesteret skal afgøre, om en fængslet mand fra Hells Angels skal have lov til at få besøg af sin to-årige datter.
Manden sidder fængslet i en omfattende narkosag mod medlemmer af Hells Angels fra Randers. Anklagen lyder på handel med narko for 34 millioner kr.
Rockeren har ret til en times overvåget samvær med sin kone om ugen. Nu ønsker han udvidet adgang til at være sammen med datteren.
- Man siger, at hun kan misbruges til at smugle skriftlige beskeder, men så har man muligheden for at visitere. Ingen vil vel bestride, at de to har godt af at være sammen for sig selv, siger mandens forsvarer, Bjørn Elmquist.