Rocker fik Harley konfiskeret

Politiet konfiskerer motorcykel fra Bandidos-rocker med skattegæld

Et 36-årigt medlem af rockergruppen Bandidos har mistet sin Harley Davidson-motorcykel, efter at han blev standset af politiet på Århusvej i Randers.

Bandidos-rockeren skylder Skat 170.000 kroner. Derfor valgte Østjyllands Politi ifølge Randers Amtsavis at standse ham og konfiskere hans motorcykel, så gælden til Skat kan komme ud af verden.

Dem 36-årige rocker blev standset ved 16-tiden tirsdag eftermiddag.