Rockband lukker og slukker

Søndag er sidste dag på årets smukfest, som lukker ned med rockkoncert

Et af de største rockbands i Danmark lukker og slukker Bøgescenen søndag aften på Smukfest.

Dizzy Mizz Lizzy er i 2015 endnu en gang blevet genforenet, og i april spillede de deres første livekoncert siden 2010.

De tre skolekammerater Tim Christensen, Martin Nielsen og Søren Friis begyndte i 1988 at spille sammen, da de alle blot er i begyndelsen af deres teenageår.

I 1991 deltog trioen i DM i rock, hvor de kom i finalen. Det samme gjorde de i 1992, inden de i 1993 vandt DM i rock foran Kashmir. Samme år gæstede de bøgeskoven i Skanderborg for første gang.

Se: Beck sejrede på Bøgescenen

Bandet udgav deres mest populære album med titlen "Dizzy Mizz Lizzy" i 1994, som indeholder kæmpehits som "Waterline" og "Silverflame".

Fire år efter blev gruppen opløst på grund af forskellige meninger om musikken, og forsanger Tim Christensen indledte sin solokarriere.

I 2006 blev bandet genforenet for en kort stund til en støttekoncert. De vendte i 2010 tilbage med en række koncerter, inden de i 2015 både udgav ny musik og tog på turné.

Bandet går på Bøgescenen som det sidste band til dette års Smukfest søndag aften klokken 21. Samtidig lukker Vild $mith TV-scenen.