Risiko for farlig røg i Knebel
Der var fredag kraftig brand i toppen af en 23 meter høj silo, indholdende korn. Brandvæsnet frygtede at branden skulle brede sig til et nærliggende lager med gødning.
Dele af den 23 meter høje silo i Knebel var faldet ned i nabo bygningen der fungere som lagerhal.
- Vores første indsats bestod i at sikre at der ikke gik brand i et oplage af gødning der ved brand udvikler giftig røg, da dette var sikret bestod resten af indsatsen i at nå toppen og få slukket branden der, fortæller Ebeltoft brandvæsen i orientering til pressen.
Brandvæsnet i Syddjurs Kommune har ikke stiger der er lange nok til at kunne komme op på siloen og derfor måtte de bede om hjælp i Århus.
Der blev brugt styrker fra både Knebel og Ebeltoft brandstation og en stige fra Århus brandvæsen.