Risikerer kæmpe regning
14 af kommunens solcelleanlæg er ikke godkendt
Skoler, børnehaver og andre kommunale bygninger i Silkeborg Kommune har det seneste halve år fået solceller på taget.
Når kommunerne bygger solcelleanlæg, kræver loven, at der oprettes et selskab for hvert anlæg, som skal betale afgift af den energi som produceres. Der er dog mulighed for at søge om dispensation fra denne regel.
Silkeborg Kommune har fået dispensation i 29 af 43 solcelleanlæg. Men kommunen har dermed også etableret 14 anlæg, der ikke er godkendt.
LÆS OGSÅ: Silkeborg vilde med solceller
Det kan komme til at koste. Kommunen risikerer nu at skulle betale afgift til staten.
- Jeg synes, det er grotesk. Jeg synes, det er spild af borgernes penge. Jeg synes, det er dansk bureaukrati når det er værst, siger borgmester Steen Vindum (V) til TV 2 | ØSTJYLLAND.
- Vi har handlet i tillid til regeringens lov tilbage i 2011. I 2011 afsatte vi 112 mio. til energirenoveringer - heraf 25 mio. til solceller. Det har været en langvarig proces, så det kan man ikke bare stoppe med.
Se mere i klippet øverst og i nyhederne kl. 19.30 på TV 2 | ØSTJYLLAND.