Rise skifter til Esbjerg
Randers-angriber Lasse Rise forlader klubben
20. jun 2014, kl. 15:55
Mere end 30 dage gammel
Den 28-årige angriber Lasse Rise skifter til Esbjerg fB. Randers FC er blevet enige med Esbjerg om en transfer på den unge angriber, som dermed skifter klub med øjeblikkelig virkning.
Lasse Rise har i tre et halvt år spillet for Randers FC, men han har været plaget af skader de sidste par år. Men nu er han klar til at prøve kræfter i Esbjerg:
- Jeg har været glad for min tid i Randers FC, hvor jeg er blevet godt behandlet af alle, lige fra fans til sponsorer og jeg sender hermed alle mine bedste ønsker for fremtiden. Desværre har mit ophold været lidt for skadesplaget, og jeg ser skiftet som en mulighed for en frisk start, siger han i en pressemeddelelse.