Teenager i kritisk tilstand efter ulykke ved Randers
En lastbil har kollideret med en personbil i Randers. En kun 18-årig mand er i kritisk tilstand.
En ung mand på 18 år er kommet voldsomt til skade i forbindelse med et trafikulykke ved Randers.
Det oplyser Østjyllands Politi.
Læs også
- Det er en personbil, der er kørt ind i en lastbil. De nærmere detaljer kender jeg ikke, siger Lotte Fisker Jørgensen, der er pressemedarbejder hos Østjyllands Politi.
Efter ulykken blev den 18-årige mand fløjet til Aarhus Universitetshospital i Skejby.
Pressemedarbejder Lotte Fisker Jørgensen fortæller, at en bilinspektør skal undersøge nærmere, hvad der lå forud for ulykken.
Hændelsen skete mellem rundkørslen ved Drastrup og udfletningen til E45 og Randers i onsdagens morgentrafik.
Efter uheldet var omfartsvejen Ringvej Syd spærret.