Ringere service i vente
Rammer især ældre og handicappede
28. jan 2013, kl. 07:28
Mere end 30 dage gammel
Østjyderne kan i år se frem til ringere kommunal service. Det forventer i hvert fald seks ud af 10 byrådspolitikerne, oplyser DR Østjylland.
En af de byrådspolitikere, som forventer ringere kommunalservice i år, er Dansk Folkepartis byrådsmedlem i Randers, Frank Nørgaard.
- Jeg er bange for, at vi ikke har set det laveste niveau endnu, siger han.
Den forringede service kommer i særlig grad til at ramme de ældre og handicappede:
- Det er jo ikke med vores gode vilje, at vi har været nødt til at skære det ene år efter det andet. Det har simpelthen været af nød, for vi kan ikke være herre i eget hus, hvis vi ikke kan få økonomien til at hænge sammen, forklarer Frank Nørgaard.