Rindom rykker frem ved EM
Efter skuffende indledning rykker horsens-sejleren op på samlet 12-plads
Efter sejleren Anne-Marie Rimdom fra Horsens tirsdag sejlede sig til to 5. pladser, er hun rykket frem fra mandagens 21. plads til en samlet 12. plads og nærmer sig top-ti ved Laser Radial EM.
Hun kæmpper i disse dage mod både fra hele Europa ved havnen i Kaløvig på Djursland.
Stævnet er for bådtypen Laser Radial, som er en enmands-båd og er blandt de olympiske discipliner.
Den horsensianske sejler er en del af landsholdet og sejler til dette stævne mod sin kollega Sarah Gunni om at komme med til OL.
Men Anne-Marie Rindom har fået en uheldig start på stævnet, og tirsdag ligger Sarah Gunni på en samlet andenplads ti pladser foran horsens-sejleren.
Fra onsdag bliver konkurrencen intensiveret, når alle feltets bedste sejlere samles i guldfeltet, der har to daglige sejladser til og med fredag, hvor EM-medaljerne fordeles.