Rim og remser uden grænser: - Det giver god energi

Kassemedarbejderen Tommie Lund Pedersen elsker at rime for at skabe smil hos kunderne

01:54

VIDEO: Tommie Lund Pedersen elsker at rime, og det spreder glæde i Dagli' Brugsen, hvor han arbejder.

"Vil du ha din bon? Det er bare fjong". "Så bliver det en rund tyve, den kom der helt flyve".

Tommie Lund Pedersen elsker at rime, og han gør det også på sit arbejde som kassemedarbejder i Dagli’ Brugsen i Stevnstrup ved Randers.

Læs også Østjyske kommuner afslører snyd for millioner

Rim er noget, han har gjort brug af siden folkeskolen, hvor han har skrevet små digte, og rimene har han taget med sig på arbejde af en særlig grund.

Det er simpelthen bare det sejeste job, og det er det, jeg godt vil vise folk.

Tommie Lund Pedersen, kassemedarbejder, Dagli' Brugsen

- Grunden til, at jeg godt kan lide at rime, er fordi, jeg har lagt mærke til, at det giver god energi til kunderne. De bliver gladere, siger Tommie Lund Pedersen til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Bilister blæser på fartgrænser: To kørte dobbelt så stærkt som tilladt

Tommie Lund Pedersen synes, at det er helt kanon at kunne give kundernes dag lidt positiv variation.

- Hvis jeg kan gøre, at de går herfra med et smil. De kom måske herind og var sure, men de går herfra med et smil. Så er min lykke gjort, siger han.

Tommie Lund Pedersen elsker at rime.

Farver på fremfor grå

De kunder, som TV2 ØSTJYLLAND mødte i butikken, var alle begejstrede for de rim, som blev slynget over disken, mens de blev betjent.

- Jeg synes, at det er alletiders. Det er bare så hyggeligt at komme her, siger Birgitte Islev.

Birgitte Islev er en af de kunder, som synes rimene i butikken er hyggelig. 

Tommie Lund Pedersen mener, at det er vigtigt, at der findes farverige ekspedienter.

- Der skal noget glæde over at vise, at jeg elsker at arbejde her, jeg elsker at sidde her ved kassen. Det er simpelthen bare det sejeste job, og det er det, jeg godt vil vise folk, at man behøver altså ikke at være grå bare for at sidde ved kassen, siger han.

Tommie Lund Pedersen mener, at det er vigtigt, at der findes farverige ekspedienter.