Riis junior får kontrakt
Thomas Nybo Riis har kun cyklet i halvandet år
4. aug 2011, kl. 11:28
Mere end 30 dage gammel
En ny Riis er på vej frem i dansk cykelsport. Thomas Nybo Riis fra Silkeborg, søn af Bjarne Riis, har skrevet kontrakt med Team Blue Water Cycling, der netop er blevet gjort til kontinentalhold fra
næste sæson.
- Det var sådan set ligetil. Jeg har det godt her og oplever et rigtigt spændende projekt og nogle gode folk bag, der har sat sig for at drive holdet frem, siger Thomas Nybo Riis, der for tiden kører Post Danmark Rundt, i en pressemeddelelse.
Team Blue Water Cycling har desuden skrevet kontrakter med Casper Degn Larsen og Rolf Nyborg Broge.