Rift om boligerne i Aarhus, men boligjagten kan blive sværere

Regeringen vil ændre planloven

01:48

1 af 2

Der er rift om boligerne i Aarhus, og særligt de studerende har svært ved at få tag over hovedet. Nu har regeringen planer om at ændre planloven, og det kan gøre det endnu sværere for de studerende i fremtiden.

Til fremvisningen af en 2-værelses lejlighed i Falstersgade var 70 personer forleden mødt op. Én af dem var Christian Toft Madsen, der har været boligsøgende siden januar.

50 ansøgninger om ugen

- Jeg vil skyde på, at jeg sender 50 boligansøgninger ugentligt, og det er ikke engang en fjerdedel, hvor jeg får svar, siger Christian Toft Madsen, der er lærerstuderende i Aarhus.

Han bor derfor nu dels hos sine forældre i Esbjerg og på en kammerats kollegieværelse i Aarhus.

Frustreret over boligmarked: Stod 70 i kø til fremvisning

Hos Aarhus Kommune har de fokus på boligmanglen hos de unge, fortæller Kristian Würtz (S), rådmand for teknik og miljø.

- Der er rift om boligerne i den situation, vi er i i Aarhus. Vi støtter frem til og med 2019 opførelsen af 1.600 familieboliger i boligforeningsregi og 3.000 ungdomsboliger, siger rådmanden.

Et problem

Af planloven fremgår det i dag, at kommunerne kan kræve, at en fjerdel af alt nybyggeri skal være almene boliger, men det ønsker regeringen nu at afskaffe, og kan få store konsekvenser for de mennesker, der er på bolig jagt i Aarhus.

- Der er jo dels de unge, som er studerende, men der er også alle de unge, som bliver færdige med at læse og gerne vil blive i Aarhus og stifte familie. Hvis der ikke er nok billige boliger, risikerer vi, at skolærer som for eksempel Christian Toft Madsen, eller folk der gør rent på sygehuse eller passer børn ikke kan finde en bolig i Aarhus, som de har råd til, og det er et kæmpe problem for en by, siger Kristian Würtz.

Regeringens forslag om en ændring af planloven har foreløbig opbakning fra Dansk Folkeparti samt Liberal Alliance.

I tv-indslaget øverst på siden kan du se mere om og boligsituationen.