Rift om billetter til Aerosmith
Alle 12.000 koncertbilletter solgt
25. nov 2013, kl. 11:55
Mere end 30 dage gammel
Mandag kl. 10.14 kunne Horsens & Friends melde udsolgt til den kommende sommers Aerosmith-koncert på Fængslet. Det skriver Horsens Folkeblad.
Frank Panduro, der er direktør for Horsens & Friends, glæder sig over salget af de 12.000 billetter, som gik over al forventning:
- Men på bare 14 minutter - det lever op til selv mine vildeste drømme, siger Frank Panduro til avisen.
Det amerikanske band spillede for syv år siden sidst spillede i Danmark, hvor det samlede 20.000 i Randers.