Rieper stopper i Horsens

Prioriterer sit andet job højere

Mads Rieper stopper som assistenttræner for AC Horsens. Dermed nåede den tidligere Horsens-anfører kun et halvt år som cheftræner Johnny Mølbys højre hånd efter ansættelsen.

- Det har været et meget spændende halvt år. Det var et stort skridt for mig at gå direkte ind omkring et superligahold, og jeg har skullet lære meget fra bunden. Heldigvis har jeg været en del af
et trænerteam med gode fyre, der altid er positive og udadvendte, og jeg har ikke noget negativt at sige overhovedet. Desværre er der kun 24 timer i døgnet, og jeg har et andet job,  som jeg er meget glad for, og det er simpelthen uforeneligt med assistenttrænerjobbet, siger Mads Rieper til klubbens
hjemmeside