Riddersholm: Stabilt, stærkt og disciplineret

Med en 3-0-sejr har AGF kvalificeret sig til pokal-semifinalen

02:13

1 af 2

AGF vandt tirsdag aften 3-0 over Sønderjyske og har dermed kvalificeret sig til pokalsemifinalen for første gang i 20 år.

Men selv om holdet var foran 2-0 ved pausen, så var fredagens superligakamp mod OB stadig i frisk erindring. Her førte AGF også 2-0 ved pausen, men måtte gå fra banen med kun det ene point og en uafgjort 2-2.

Sådan gik det dog ikke i Haderslev, da Jesper Lange med 20 minutter igen kunne afgøre kampen med en scoring til 3-0.

- Forskellen er, at vi holder vores aftaler i dag, og vi kriger i de situationer, hvor der skal kriges. Vi begydner ikke at spille individuelt. Der er stadig ting, jeg ikke er tilfreds med, men vi har flyttet os et par meter, siger AGF-træner Glen Riddersholm.

AGF klar til semifinalen i DBU Pokalen efter 3-0-sejr

Selv om holdet har kvalificeret sig til den første pokalsemifinale i 20 år, så holder AGF-træneren stadig armene i ro.

- Vi skal også fortsat være ydmyge og sige, at vi har ikke præsteret noget som helst endnu. Vi har vundet vores første kamp på udebane, og vi har kvalificeret os til en pokalsemifinale for første gang i 20 år, men der er stadig en lang rejse foran os, og det er med den største ydmyghed, at vi går ind til de næste opgaver, siger AGF-træneren.

Se hele interviewet med Glen Riddersholm i videoen ovenfor.