Riddersholm om Duncan: Vent og se

Glen Riddersholm vil løfte meget af sløret for, hvor spilleklar Morten ’Duncan’ Rasmussen er

Der er østjysk brag på menuen, når AGF i morgen tager imod Silkeborg IF.

AGF kommer fra en succesoplevelse i Viborg, hvor 2-0 blev vendt til 2-4, og så fra en godkendt pokal-præstation i Parken, hvor FCK dog var for stærke.

Vinder AGF kan ’De hvi’e’ komme op på siden af Silkeborg IF.

- Det er klart, at hvis vi får point, vil en situation, der så svær ud for få uger siden, være åbnet mere op. Og det er også klart, at der venter nogle spændende kampe, men det er ikke en endegyldig kamp. Det er ikke en finale, siger Glen Riddersholm til TV2 ØSTJYLLAND. 

Læs også AGF snupper endnu en mand fra de kronjyske rivaler

Topscorer Morten ’Duncan’ Rasmussen er tilbage i truppen, men i hans fravær har Kasper Junker bidraget med masser af mål som spydspids.

Direkte adspurgt vil Glen Riddersholm ikke afsløre, om Morten ’Duncan’ Rasmussen er tænkt til at gå direkte tilbage i startopstillingen.

- Det må vi vente og se i morgen, når fløjten lyder, siger han.

AGF-truppen er uden 17-årige Benjamin Hvidt, der imponerede stort i kampen mod FCK. Han er ikke med i truppen, men har i stedet spillet kamp for klubbens U17-hold søndag. 

Læs også Randers FC-træner: Presset interesserer mig ikke

- Han spillede en vigtig U17-kamp i dag. En ting er, at komme ind som 17-årig i en pokalkamp, noget andet er en vigtig ligakamp på det her tidspunkt af sæsonen. Der er lige et stykke endnu, siger Glen Riddersholm.

Glen Riddersholm udtrykker respekt for Silkeborg-truppen, som han kalder meget velorganiseret.

- De har mange spillere, der har spillet sammen i mange år. Det er et gennemarbejdet hold, hvor den enkelte spillers rolle er defineret, og de ved, hvad de skal. D har en organiseret og kompakt defensivt, og vi skal være i stand til at fokusere på os selv og sætte tempo, hvor det er muligt, for Silkeborg er gode til at trække tempo ud af kampen. Og det bliver en udfordring. Det er to hold, der har respekt for hinanden, og som har spillet to tætte og målfattige opgør tidligere i sæsonen, siger Glen Riddersholm. 

Læs også Sendt ud af pokalturneringen: AGF faldt med ære

Den 17. september vandt Silkeborg IF på hjemmebane 1-0 over AGF, mens det omvendte opgør den 4. november endte 0-0.

Kampen fløjtes i gang mandag aften klokken 19.00.