Riddersholm: Det skal være modstanderen, der skal jagte os

AGF skal bruge sejren mod Esbjerg til at få banket noget selvtillid ind i holdet

03:19

Aarhusianske AGF fik en sjælden sejr i denne sæson, da de på hjemmebanen slog Esbjerg fB med 6-2 mandag aften.

Læs også AGF tæver sagesløse Esbjerg med tenniscifre

På trods af storsejren på Ceres Park skal der arbejdes på, at få noget mere selvtillid ind på holdet, mener cheftræner, Glen Riddersholm.

- Vi skal finde noget confidence i holdet. Vi skal have skiftet den her overbevisning ud med, at vi altid er et hold, der skal jagte. Det skal være modstanderen, der skal jagte os, fordi vi både leverer og spiller til, at det er sådan, at kampene kan udvikle sig i højere grad, end vi har set i en periode, siger Glen Riddersholm. 

04:15

Hør her AGFs midtbaneprofil Martin Spelmanns tanker inden SIF-kampen fredag. 

Luk video

Allerede på fredag skal de hviie fra Aarhus i aktion igen, når de på hjemmebane tager imod Silkeborg IF i et østjysk lokalopgør.

Og netop på grund af den korte tid mellem de to hjemmebanekampe, er det ikke meget holdet kan nå at ændre før mødet med Silkeborg.

- De ligger lige i rap af hinanden de her kampe, så det er begrænset, hvad vi kan nå at arbejde med. Det bliver mange af de samme overskrifter, som vi så mod Esbjerg. Det, tror jeg egentlig også, står ret godt mod Silkeborg, som jo er i en god periode, og det er et 4-4-2 hold som Esbjerg, siger Glen Riddersholm.

Tager ikke let på opgaven
Det kan være svært at holde benene på jorden, når sejren endelig kommer i hus, og specielt når måltavlen fortæller, at man har scoret hele seks gange. Glen Riddersholm er dog ikke bange for, at mandagens sejr stiger spillerne til hovedet.

Læs også Riddersholm trods 6-2: Vi har været langt bedre

- Jeg er slet ikke bekymret for, at spillerne tager let på opgaven, fordi man skal ikke tro, at spillerne ikke er selvkritiske, for det er de så absolut, så det handler om at finde det rigtige spændingsniveau, fordi den her selvkritiske tilgang, som vi har, er positiv, men den skal også gøre, at når vi kan se, at vi leverer på det her niveau, så skal det give en synergieffekt, som vi kan se i de kommende kampe, siger Glen Riddersholm.

Opgøret fløjtes i gang på Ceres Park fredag kl. 20.15.