RFC fik uafgjort i første test
Randers FC spillede 1-1 mod BK Häcken
For få uger sluttede Superligaen, og efter en lille sommerferie er spillerne fra Randers FC atter tilbage på banen.
Forberedelserne til den kommende sæson er i fuld gang, og lørdag spillede kronjyderne 1-1 mod svenske BK Häcken i den første testkamp forud for den kommende sæson.
Randers FC-træner Colin Todd havde valgt følgende 11 spillere til startopstillingen til kampen, som blev spillet på Bravida Arena i Sverige:
Randers FC bragte sig i front efter cirka 10 minutters spil efter en dyb bold fra Christian Keller til Mustafa Amini, der spillede den på tværs til en fremadstormende Viktor Lundberg, oplyser den kronjyske klub.
Men kort tid før pausen passerede Alexander Jeremejeff Kalle Johnsson, og så var der udlignet.
Se: Sportschef: Fin lodtrækning
Mere blev der ikke scoret, og kampen sluttede 1-1.
På torsdag skal Randers FC til Andorra, hvor UE Sant Julià venter i kvalifikationen til Europa League.