Revet til blods af musvåge
Aggressiv musvåge rev løber til blods
6. jun 2011, kl. 17:40
Mere end 30 dage gammel
I den lille by Esby på Helgenæs blev en løber i går angrebet af en musvåge, som rev dybe flænger i hans hud.
Søren Mathiasen, som blev angrebet af musvågen, er dybt rystet over oplevelsen:
- Der er jo andre end mig, der bruger den vej, jeg løb på, og derfor mener jeg, der bør gøres noget. Det er jo farligt, siger Søren Mathiasen idag til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Det er anden gang inden for kort tid, at en løber er blevet angrebet af musvågen inde i skoven, der menes at vogte over sin rede.
Da vi i dag skulle tage billeder af løberen kom musvågen igen frem fra sit skjul. Se mere i TV 2 | ØSTJYLLANDS udsendelse kl. 19.30