Retten stadfæster dom mod rumæner
Den 28-årige rumæner der i maj sidste år voldtog en kvinde, fik i dag stadfæstet sin dom i landsretten.
Vestre Landsret fandt ingen formildende omstændigheder, da den i dag stadfæstede dommen over den 28-årige rumæner Adrian Tudose.
Rumæneren begik sidste år i maj en brutal voldtægt mod en 28-årig kvinde. Hun blev voldtaget flere gange, imens han holdt en kniv mod hendes hals ved Riiskovstien.
Adrain Tudose blev idømt tidsubestemt forvaring. Det strafferetslige begreb "tidsubestemt forvaring" hed i gamle dage "psykopatforvaring".
Det bruges som straf i de tilfælde, hvor retten vurderer, at der er stor risiko for, at den dømte vil begå ny farlig kriminalitet, når han kommer ud.
Skulle det på et senere tidspunkt blive vurderet, at den forvaringsdømte igen kan sluses ud i samfundet, så kommer han ikke til at slå sine folder i Danmark. Han blev nemlig også dømt til udvisning.