Renée Toft starter firma
Renée Toft Simonsen kan nu føje titlen "direktør" til visitkortet. Hun har startet eget firma.
21. jul 2009, kl. 15:31
Mere end 30 dage gammel
Renée Toft Simonsen er nok af de fleste kendt som supermodel, men siden hun lagde modelkarrieren på hylden, har hun haft mange jern i ilden.
Hun har blandt andet med stor succes skrevet børnebøger, og så er hun da også lige blevet psykolog på Aarhus Universitet.
Nu har hun så ifølge B.T stiftet sit helt eget firma. Firmaet har adresse i Risskov, hvor hun bor med sin mand musikeren og ligeledes Århus-kendis Thomas Helmig.
Firmaets navn er "Sistas", og Renée Toft Simonsen vil gerne fortælle, at hun har investeret 125.000 kroner af sine egne penge i projektet. Men hvad firmaet så rent faktisk skal beskæftige sig med, det er indtil videre en hemmelighed.