Ren luksus: Årets sidste dag fejres med manér

Det nye år står for døren, og østjyderne fylder kurven med eksklusive varer

02:18

Årets sidste dag fejres med manér, og der bliver ikke sparet på hverken vådt eller tørt. Derfor har de handlende også fundet de helt dyre sager frem, og der er masser af kunder til de eksklusive varer.

- Folk betaler for det, de vil have, og der er ingen problemer. De har masser af penge her til årets sidste dag, siger John Christensen, fiskehandler i Bønnerup hos Møllefisk.

Den traditionelle torsk ligger stadig i køledisken hos fiskehandleren, men den har i stigende grad fået selskab af mere eksklusive havdyr.

Læs også Vi er vilde med fyrværkeri: Tre mænd købte for 14.770 kroner

- Folk går efter mere og mere fisk, også hummer, østers og kammuslinger til Nytårsaften. De vil godt ofre lidt penge, siger John Christensen.

Og folk kører gerne langt for at hente de eksklusive havdyr hjem til spisebordet.

- Vores kunder kommer fra Randers, Aarhus, Silkeborg, Skanderborg og sågar helt nede fra Fyn, siger fiskehandleren.

Og har man sagt B, er der også mange, der siger B. B for bobler.

Læs også Nytårsaften bliver skyet og blæsende

- Folk er villige til gennemsnitligt at betale 200-250 kroner for en champagne. Det er helt klart der, det store helt salg ligger. Men vi ser oftere og oftere, at folk både betaler 500, 800 og vi har endda solgt en flaske til helt op til 5.000 kroner, siger Lars Bo Guldhammer Henriksen, direktør i Bichel Vine i Hjortshøj.

Og så er der vist kun tilbage at sige velbekomme.

Du kan se mere om de eksklusive varer i videoen øverst på siden.