Remis i lokalopgør
Mandag mødte AGF's andethold Randers FC's ditto. Det blev en hæsblæsende affære, der endte 1-1.
Randers Freja var mandag aften på besøg i Århus. Her skulle holdet, der er superligaholdets andethold, forsøge at fortsætte den gode start, som klubben har fået på sæsonen i 2. division vest.
Men AGF kom foran 1-0 efter tyve minutters spilletid ved Frederik Krabbe, der ikke kom på banen for de hvide i søndagens superligaopgør.
Halvlegen ud var fortsat intens, men der faldt ikke mål før i anden halvleg, hvor Christan Andreasen fik udlignet i det 64. minut.
De 250 tilskuere fik lidt ekstra dramatik ti minutter før slutfløjt, idet Jesper Blicher fik sin anden advarsel og dermed så rødt.
Men Randers Freja kunne ikke udnytte at være ti mod elleve, og slutfacit blev 1-1.