Rema 1000 tilbagekalder pølser

Der er fundet listeria i kyllingepølser solgt i Rema 1000-butikker i hele landet.

Folk, der har købt produktet, anbefales af Rema 1000 at kassere det. Arkivfoto. Foto: Emil Hougaard - Ritzau Scanpix

Rema 1000 tilbagekalder kyllingepølser, da der er fundet listeria-bakterier i produktet. Det skriver Reitan Distribution i en pressemeddelelse.

Kyllingepølserne er solgt i pakker a 300 gram i Rema 1000-butikker i hele landet. De er produceret 26. august 2019 og er mindst holdbar til 23.

Læs også Ikonisk værtshus får sur smiley: Fandt rottelort, spindelvæv og snavs i skur

I kyllingepølserne er der fundet listeria. En infektion af bakterien kan give sygdommen listerose, der ifølge Fødevarestyrelsen er en meget alvorlig og livstruende sygdom.

Folk, der har købt produktet, anbefales af Rema 1000 at kassere det.

50 personer syge af listeri

Ifølge Fødevarestyrelsen bliver omkring 50 personer syge af listeria om året, når der ikke er større sygdomsudbrud.

Læs også Insekter i popcornmajs - produkt trækkes tilbage

Hvis man er sund og rask, bliver man sjældent alvorlig syg af at blive smittet med listeria.

Men har man nedsat immunforsvar, er man ifølge Fødevarestyrelsen i risiko for at få blodforgiftning og meningitis.