Rema 1000 tilbagekalder løse ris efter insektfund
Tjek dine ris en ekstra gang, inden du koger dem, hvis de er købt i Rema 1000 for nylig. Der er nemlig fundet insekter i deres løse ris i kogepose.
Hvis du har købt løse ris i kogepose hos Rema 1000 for nylig, giver det nok god mening lige at tjekke dem i skabet en gang.
Læs også
Der er nemlig fundet insekter i poserne, hvilket ikke overraskende gør risene uegnet til at spise. Sådan skriver Fødevarestyrelsen.
Kasser produktet eller aflever det tilbage
Kogeposerne, der har en risiko for at have blinde passagerer, er mærket med bedst-før-datoen 22. april og 23. maj. Begge datoer er i 2021.
Poserne er solgt i Rema 1000 over hele landet, og de råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til den butik, man har købt det i. Man kan naturligvis også selv kassere det.
Læs også
Det er virksomheden Nordic Food Partners, der tilbagekalder risene.