Rekordsalg af kartofler

Salget af Samsø-kartofler er fordoblet i de sidste 15 år, og der forventes også rekordsalg i 2008.

En varm kartoffel.

Sådan kan man beskrive salget af Samsø-kartofler, som går intet mindre end fantastisk.

Det oplyser P4 Østjylland.

De 23 avlere af landets mest kendte kartofler har fordoblet salget de sidste femten år og forventer også et rekordsalg i år.

- Samsø har været gode til at fokusere på det nære, på det miljøbevidste, i modsætning til kartofler, der skal fragtes fra den anden ende af verden. De har reddet med på en bølge, som allerede er stor i England, og som også kommer hertil, siger direktør i reklamebureauet Envision i Århus, Mona Juul.