Rekordoptag på VIA

Ti procent flere er optaget i år i forhold til sidste år

I Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg og Grenaa optager VIA University College, der er Danmarks største professionshøjskole, i år i alt 4.435 nye studerende. Det er rekordmange, og ti procent flere end sidste år.

Pædagog- og sygeplejerskeuddannelserne i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg og Grenaa er fyldt helt op med nye studerende, men der er stadig ledige studiepladser på bland tandet lærer- og ingeniøruddannelser hos VIA.

- Især er det positivt, at der både er stor interesse for de uddannelser, der er målrettet det private arbejdsmarked, og dem, der sigter mod offentlige arbejdspladser, for samfundet har jo behov for begge dele for at skabe vækst og bevare velfærden, siger direktør Konstantin Lassithiotakis, der er direktør i VIA University College, i en pressemeddelelse.

Udover pædagog- og sygeplejerskeuddannelserne er der også fuldt hus på uddannelserne som fysioterapeut, ergoterapeut, socialrådgiver, bioanalytiker og professionsbachelor i ernæring og sundhed.

Det er syvende år i træk, at optaget på VIA er stigende.