Rekordmange var til messe i Horsens
Dette års krimimesse i Fængslet har været mere velbesøgt end nogensinde før
Flere hundrede forfattere har i denne weekend mødt deres mange læsere på krimimessen i Horsens, som er Nordeuropas største. Messen har været en stor succes med det største antal besøgende nogensinde i dens 15-årige historie.
- Det har været en lang rejse, men jeg tror også, at krimi vil fylde meget de næste 15 år. Vi vil udvikle festivalen, og den publikumsfremgang vi har set i år, er jeg sikker på, bliver meget større til næste år, siger borgmester i Horsens, Peter Sørensen (S), efter messen.
Egholm arbejder på ny bog fra Aarhus
En af de forfattere, som publikum kunne møde på krimimessen, var Inger Wolf fra Aarhus.
- Krimi er vores tids eventyr, hvor det gode og onde kæmper mod hinanden. Kvaliteten er højnet, og der er meget rigtig godt krimi på markedet, fortæller hun.
Bliver draget ind i verden
Det at møde sine læsere så hun kun som en fordel.
- Flere kommer med forslag til, hvem af mine karakterer, der skal mødes og sådan, forklarer Inger Wolf.
Krimiforfatter: Vigtigst at skrive for børn
Fra netop læsernes side lød det, at krimier hitter, fordi de tager en væk fra dagligdagen, og så er det spændende med gåderne, som bøgerne ofte danner.
- De er lette at komme ind i. Du åbner en bog, og så på første side er du inde i en verden og kan slappe af med det, siger ivrig krimilæser Kirstine Sø Dieckman.
Du kan se hele indslaget om krimimessen øverst i artiklen.
I aften sender vi desuden et større sammendrag fra vores dækning af krimimessen. Det sker på TV 2 | ØSTJYLLAND fra kl 20.15.